Jean-Marc Pillot

Midt i Bourgogne, hvor vinlandskaberne folder sig ud i en uendelig horisont og hvor tidens essens er indkapslet i hver enkelt dråbe, møder vi dette vinhus, som for mange repræsenterer det ypperste indenfor moderne vinproduktion, Jean-Marc Pillot.

Med rødder, der fører mere end fire generationer tilbage er Jean-Marc Pillot absolut ikke en nybegynder i vinverdenen. Familien Pillot har dedikeret sig til at dyrke jorden og fremstille vine, der afspejler Chassagne-Montrachets unikke terroir, men det er først under Jean-Marcs kyndige ledelse, at vinhuset for alvor har fået slået sit ry fast, som én af regionens mest fremragende producenter.

Mens Jean-Marc Pillot respekterer de traditioner, de tidligere generationer har lagt for dagen, er han også kendt for sin nyskabende tilgang til vinproduktion. Han skaber vine med præcision, klarhed og en dybde, der taler til både traditionelle og moderne vinelskere idét at han blander traditionelle metoder med moderne teknologi – hvilket resulterer i vine, der både er klassiske og moderne på én og samme tid.

I centrum for Jean-Marc Pillots filosi ligger også en dyb respekt for naturen, hvor han arbejder med en bæredygtig tilgang. Dette betyder også at han ikke kun tænker på den nuværende produktion, men også på, hvordan han kan sikre, at jorden fortsat vil give fremragende druer til de kommende generationer.

Jean-Marc Pillots vine er særlig kendt for deres evne til at udtrykke Chassagne-Montrachets mangfoldige terroir. Hver flaske fra Jean-Marc Pillot formidler en historie om stedet, den kommer fra – lige fra de kalkrige jorde til de forskellige mikroklimaer.

De hvide vine, der primært er lavet på Chardonnay, er præget af en dyb intensitet og kompleksitet. Duften af citrusfrugter, grønne æbler og fersken akkompagneret af subtile noter af hasselnød, toast og en underliggende mineralsk tone vil pryde så snart du nærmer dig glasset mens en flot balance mellem rigdom og friskhed og komplekse smagsnoter af modne tropiske frugter, stenfrugter og en karakteristisk mineralskhed, giver en lang og vedvarende eftersmag.

De røde vine fra Pinot Noir er dertil kendt for deres finesse, elegance og dybde. Aromatiske noter af røde bær – især kirsebær og jordbær, tilsat spor af skovbund, krydderier og undertiden et let strejf af egetræ. Oplevelsen af silkeblød tekstur med en smag domineret af saftige røde frugter, suppleret med noter af teblade, krydderier og en let jordagtig dybde vil give dig en sand fornemmelse af vinhusets kunstneriske udtryk.

At besøge vinhuset er en stor oplevelse i sig selv. Fra autenticiteten man mødes med, passionen, der kan mærkes i luften, vinstokkene, der nænsomt plejes, til kælderen, hvor hver tønde behandles med respekt og omhu.
For de, der søger en sand smag af Bourgogne, som både hylder traditionerne og hilser fremtiden, er vinhuset Jean-Marc Pillot et uundgåeligt stop på rejsen.
I vinene findes ekkoet af Chassagne-Montrachets rige historie, men også en spænding og nyskabelse, der ser fremad.
Dette er i sandhed et vinhus, der er mester i sit håndværk og som repræsenterer en perfekt fusion mellem fortid og fremtid.