Elio Grasso
I Barolo-regionen, ved Monforte d’Alba, ligger vinhuset Elio Grasso. Vinhuset der står som en bastion for integritet, innovation og en dybtgående forståelse for det land, der nærer vinens sjæl ligger på ét af de absolut mest eftertragtede beliggenheder. Terroiret beriger vinhuset med muligheden for at skabe de mest fremragende vine, hvor druens udtryk er essensen.
Som en af topproducenterne i Barolo er Elio Grasso ikke kun et vinhus, men en familiehistorie. Elio Grasso overtog familieejendommen i 1978 og forlod dermed sin bankkarriere og vendte tilbage til sine rødder. Med hjælp fra sin familie er han lykkes i at transformere ejendommen til et anerkendt vinhus, der respekterer både tradition samt det unikke terroir.
I Monforte d’Alba, et område kendt for sine komplekse og intense vine, har Elio Grasso skabt en serie af unikke og udtryksfulde Baroli. Gårdens filosofi, som efterleves, er enkel, men betydningsfuld: ”Vi er kun vinbønder”. Det er ikke blot falsk beskedenhed, men skal forstås som et udtryk for deres store respekt for landet. De forstår – og lever efter, at stor vin først og fremmest skabes i marken.
Hver af Elio Grassos vine er en ren refleksion af sit terroir. Fra den mineralske rigdom i jorden til de kølige vinde, der forsigtigt stryger vinstokkene. Gennem en omhyggelig forvaltning af disse elementer giver Elio Grasso liv til sine vine, der taler ærligt og utvivlsomt om deres oprindelse.
Elio Grassos Baroli er intet mindre end storslåede. Fra deres ”Ginestra Casa Matè” til ”Gavarini Chiniera”, er hver flaske et mesterværk. Smagsnoterne kan udfolde sig med komplekse og indbydende aromaer, der spænder fra intense hindbær og roser til subtile antydninger af trøffel, læder og krydderier.
På ganen kan disse vine være både kraftfulde og elegante. De karakteristiske noter af røde og sorte frugter suppleres af nuancer af tjære, tobak og til tider mineraler. Smagen kan også have hints af lakrids eller mentol, afhængig af årgangen og specifikke vinmarker. Strukturen er kraftfuld med høj syre, men harmonisk afbalanceret, med robuste tanniner, der lover et stort ældningspotentiale. Med alderen kan Elio Grassos Baroli udvikle sig mere nuancerede og subtile og tanninerne bliver mere polerede og integrerede, hvilket fører til en mere afbalanceret og afrundet vin.
I dag driver Elio Grassos søn Gianluca Grasso, sammen med sin far, vingården med samme store dedikation til kvalitet og respekt for naturen. Der er en konstant søgen efter balance mellem innovation og tradition og mellem menneske og natur.
Elio Grasso er ikke blot en producent af fremragende vine – vinhuset er et fænomen, en vision, et manifest for, hvad vin kan og bør være. I hvert af deres glas finder man en hyldest til Piemonte, et strejf af jord, en del af en familie og en ren og ægte kærlighed til vin. Det er ikke bare at drikke – det er at opleve.