Giacomo Conterno

Giacomo Conterno er ikke blot et navn – det er i sandhed et vartegn i vinverden. Blandt vinelskere er dette vinhus synonymt med kvalitet, tradition og innovation og når man dykker ned i vinhusets historie og smager på dets mesterværker, så opdager man straks den passion og ekspertise, der har drevet familien Conterno gennem generationer.

Historien går helt tilbage til 1800-tallet, hvorfra Conterno-familien, gennem mange generationer har produceret vin. Giacomo Conterno begyndte i 1908 at producere vin i Barolo-regionen i Piemonte og det var da hans søn Giavanni Conterno førte arven videre og udviklede en ny stil og filosi, at der udvikledes og blev dannet grundlag for, hvad vi i dag kender, som vinhuset Giacomo Conterno. Med nu Roberto Conterno, der repræsenterer tredje generation, ved roret, fortsætter vinhuset med at forene tradition og innovation.
Vinhuset Giacomo Conterno vokser stadig og efter et længere samarbejde, erhvervede Roberto Conterno i 2018 det historiske vinhus Nervi Conterno, hvilket markerede et nyt kapitel for en bølge af spændende vine, der repræsenterer en blanding af fortid og fremtid, der forstærker regionens status og fremhæver forskelligheden samt potentialet i Piemontes vinlandskab.

Som ét af de absolutte topvingårde i hele Piemonte, er Giacomo Conterno, med sin imponerende række af topvine, især berømt for deres Barolo-vine. Disse omtales ofte som ”kongen af vine” og ”vinenes konge” og hvert glas heraf er en unik oplevelse – en følelsesladet rejse gennem tid og sted.

Monfortino er vinhusets stolthed og måske den mest ikoniske Barolo, der nogensinde er fremstillet. Med en nøje udvalgt drue fra Serralunga-dalen og en uovertruffen aldring i træfade, fremstilles denne vin, som en hyldest til Barolos tradition og værdier.

Hos Giacomo Conterno, hvor de altid haft et kompromisløst fokus på kvalitet, overlades intet til tilfældighederne – lige fra vinmarken til flasken. Det nøje udvalg af druer, den langsomme fermentering og omhyggelige ældningsproces sikrer, at hver flaske forlader vingården med et stempel af ekstraordinær kvalitet.

Smagen af en Giacomo Conternos Monfortino Barolo er i den grad uforglemmelig og ofte betegnet som en af verdens mest sofistikerede og komplekse vine. Duften af modne kirsebær, roser, tjære og undertoner af trøffel fylder næsen – og med tiden i glasset udvikler den yderligere noter af krydderier, tobak og læder. En utrolig dybde og kompleksitet, men den perfekt afbalancerede smag vækker samtidig ganen og du vil mødes af en rig smag af mørke frugter, suppleret med jordagtige nuancer og mineralske undertoner. Tanninerne er kraftige, men samtidig silkeagtige, hvilket giver vinen en struktureret og velafbalanceret fornemmelse. Eftersmagen varer ved og fortsætter med at udvikle sig. Den efterlader et indtryk af elegante frugter og komplekse jordagtige noter og efterlader desuden en følelse af tilfredshed og forundring over, hvordan sådan et flydende vidunder kan fremstilles.
Udover at Monfortino er en vin, der kræver tålmodighed og opmærksomhed, for fuldt ud at værdsætte, er det som en meditativ oplevelse, der netop belønner den tålmodige drikker med en symfoni af smage og aromaer. Den balance, elegance og dybde den indeholder, gør den til én af de mest eftertragtede vine i verden og den fortjener at blive nydt ved en særlig lejlighed – og hvis muligt, efter flere års lagring, da den fortsætter med at udvikle og forandre sig i flasken.

Giacomo Conterno er altså bestemt ikke blot navnet på en etiket. Det er et ekko af en tidløs melodi, der har resoneret gennem vinens verden og formet af hænder, der har plejet hver drue med ømhed og respekt. Her findes ikke blot passion og dedikation, men en uophørlig stræben efter perfektion.
De, som har haft fornøjelsen af at smage disse vine har haft oplevelsen af at se, føle og smage på en tradition, der er mere end blot en proces, men en livsform, en kultur og en lidenskab – og oplevelsen vil for evig være en del af deres vinrejse.